Vores historie
Det var den initiativrige og idealistiske uddeler Severin Jørgensen, der i 1896 tog initiativet til dannelsen af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB).
Men allerede 30 år forinden i 1866 havde præsten H.C. Sonne grundlagt den første brugsforening i Danmark, Thisted Arbejderforening.
Formålet var at skaffe den fattige befolkning bedre og billigere dagligvarer ved at oprette andelsvirksomheder, som man selv var medejer af. I denne periode fik andelsbevægelsen i Danmark vind i sejlene. I slutningen af 1800-tallet skød andelsmejerier, andelsslagterier, forsamlingshuse og brugsforeninger op som paddehatte over hele landet.
Det varede ikke længe, før et samarbejde mellem de mange brugsforeninger kom på dagsordenen, og den 1. januar 1896 blev parterne endelig enige om at danne Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger – FDB. Målet med samarbejdet var at skaffe de bedste varer til den laveste pris gennem fælles indkøb, og på den måde gøre noget for brugsforeningernes medlemmer.
Severin Jørgensen satte som mål, at FDB ikke bare skulle sælge varer, men også fremstille dagligvarer – og projektet lykkedes. På FDBs fabrikker blev der bl.a. ristet kaffe, tappet vin, lavet chokolade og meget mere.
Op gennem 1900-tallet voksede FDB til en af Danmarks største virksomheder med produktion af dagligvarer på egne fabrikker og gennem engrossalg til brugsforeninger.
Virksomheden adskilte sig fra konkurrenterne – de frie købmænd – ved også at lægge vægt på oplysning af forbrugerne. I 1928 udkom det første nummer af Brugsforenings Bladet, som i 1945 skiftede navn til Samvirke, der den dag i dag af Danmarks mest læste og anerkendte magasiner med vægt på forbrugerstof. Oplysning har siden været en central del i FDB, hvor Madpyramiden, som blev introduceret i 1976 er et af de mest kendte eksempler på.
Møbler og arkitektur
Allerede i 1940erne arbejdede FDB også med møbelarkitektur og plakatkunst på et niveau, der siden har skabt danske klassikere. Fra 1942-50 var arkitekten Børge Mogensen leder af FDBs tegnestue for møbler, hvor formålet også var at skaffe danskerne bedre kvalitet til rimelige penge. Kunstneren Aage Sikker Hansen tegnede i 1940erne og 1950erne en række plakater for FDB som står som klassikere. Mest kendt er Cirkelpigen, der stadig kan ses på Cirkelkaffen. I 2004 blev Cirkelpigen tildelt Klassikerprisen ad Dansk Design Center.
Banebrydende nyskabelser
I årene efter 2. verdenskrig stod FDB i spidsen for en lang række banebrydende nyskabelser i dansk dagligvarehandel. Virksomheden stod for introduktion af dybfrosne varer i Danmark og åbning af de første selvbetjeningsbutikker (Den første åbnede i Esbjerg i 1949).
Også med hensyn til distribution og teknologi var FDB den toneangivende virksomhed. I 1963 flyttede man hovedkontor og centrallager fra Njalsgade ved Islands Brygge i det centrale København ud til Albertslund, der på dette tidspunkt var en landsby. Men de visionære ledere så dengang, at placeringen var rigtig med meget billig jord og en central placering både i forhold til motorveje og jernbanenet. Her er lagre for både kolonial, specialvarer og ferkvarer og hovedkontorer for Coop Danmark og Coop Trading fortsat placeret.
FDB - en detailhandelsvirksomhed
Indtil 1961 hed butikkerne simpelthen Brugsen eller Brugsforening. Men dette år åbnede man den første kæde med et andet navn. Det var varehuskæden Kvickly, som åbnede i Aalborg. Her kunne man ud over fødevarer også købe tøj og isenkram.
Op gennem 1960erne var der udover FDB en anden stor brugsforening, Hovedstadens Brugsforening (HB), der var kendt for sin store kompetence i at drive detailhandel. FDB var stadig specialiseret i engroshandel og produktion I 1971 blev parterne enige om at fusionere.
I 1972 åbnede den næste kæde. Det var lavprisvarehuset OBS!, hvis første forretning åbnede i det nye kæmpecenter i Høje Tåstrup, City 2.
Herefter begyndte en udvikling, hvor FDB i højere grad blev en detailhandelsvirksomhed. I 1982 købte man Irma, i 1987 Fakta og i 1991 blev alle de største i Brugsen skilt ud i en ny kæde af supermarkeder, SuperBrugsen. Næste skridt blev taget året efter, da minimarkederne blev samlet i Dagli´Brugsen og endelig blev de mindste nærbutikker i 1995 samlet i LokalBrugsen.
Det var resultatet af en beslutning i slutningen af 1980erne, hvor virksomheden blev vendt fra selv producere og være engrosvirksomhed til at være en detailvirksomhed. Fabrikker blev i denne periode solgt fra.
Coop Norden og Coop Trading
Omkring år 2000 blev både detailhandel og producenter af dagligvarer mere og mere internationale, og for at kunne stå stærkt i konkurrencen blev der indledt drøftelser med brugsforeningerne i Norge og Sverige. Det resulterede i, at medlemmerne besluttede at samle de 3 virksomheder i en fælles, Coop Norden, der var en realitet 1. januar 2002. Dermed blev forening og forretning adskilt, hvor butikkerne blev drevet i det nye selskab Coop Danmark A/S, der var et datterselskab i Coop Norden, som de danske medlemmer af FDB og brugsforeningerne ejede 38 procent af.
Efter 5 år blev det besluttet at koncentrere kræfterne udelukkende om fælles indkøb, og man dannede selskabet Coop Trading, der i dag køber ind i til Norge, Sverige og Danmark. I 2008 besluttede de finske brugsforeninger SOK også at gå med i Coop Trading, som de fire lande nu ejer ligeligt.
Fra 1. januar 2008 var de danske butikker i Coop Danmark igen 100 procent dansk ejet med FDB som eneejer. I dag er Coop Danmark en af de største virksomheder, målt på omsætning og antal arbejdspladser i Danmark.
Coop Danmark i dag
I dag hvor der er er hårdere konkurrence på pris og kvalitet med mange både danske og udenlandske kæder, adskiller Coop sig fra konkurrenterne ved en særlig indsats inden for ansvarlighed. Tydeligst har det de seneste 10 år vist sig gennem en særlig indsats for økologiske varer, der betyder, at Coop i dag er den virksomhed, der har langt den største økologi-andel.
Læs mere om dette under Ansvarlighed.